Haveforeningen Solsidens Nyttehaver

Du er her:   Hjem > Vejledning til kompost
menulink

Vejledning til kompost

Du kan aflevere planteaffald fra din have på kompostpladsen. 
Kompostgruppen sørger for at stikke kompostaffald om forår, sommer og efterår. Der tilsættes gødning og vand og fremstilles en næringsrig varmkompost, som du kan hente forår og efterår, og få beriget jorden i din have.

Det er vigtigt at du sorterer grøntaffaldet efter anvisningerne på pladsen. Henvend dig altid til en fra kompostgruppen, hvis du har spørgsmål, eller du har store mængder haveaffald, der skal ordnes.

Tag kompostgruppens brochure i fælleshuset - så er du godt på vej.

 

Grøntaffald til kompost fyldes i komposthegnet.
Ikke kompost-egnet grøntaffald lægges i de grønne havecontainere til kommunen.

Plast, metal, glas, papir og pap fyldes i de sorte containere ved parkeringspladsen

Potteskår og sten lægges på kompladsen i de røde spande.

Det er vigtigt at din jord bliver i haven. Ryst derfor al jorden af græstørv og rødder når du luger. Læg gerne ukrudtet til tørre i haven en dags tid – så går det lettere. Sorter ukrudtet imens du arbejder i haven. Tag en gul og en grøn spand med i haven. Fyld grøn spand med affald til komposthegnet, og gul spand med affald til havecontainere.

Komposthegnet:

Her afleveres kompostegnet grøntaffald:
Blade, kvas, grannåle, kviste, staudetoppe brækket i mindre stykker, alm. græs, ukrudt, affald fra frugt, grønt og blomster, stængler, hæk afklip, potteplanter.

Grønne havecontainere:

Her afleveres ikke kompost-egnet grøntaffald:
Grene, syge planter, stikkende grene, bærbuskgrene, kartofler + toppe, rødbeder, løg, pastinakker, padderokke, kvikgræs, tidsler, mælkebøtter, skvalderkål, rosen afklip, tomatplanter, kålstokke, snerler, rødder.


OBS! Stikkende grene, hindbær, frugtbuskgræne og frugttræsgrene skal lægges i de grønne haveaffaldscontainere.

Røde spande:

Her afleveres potteskår og sten.

Til øvrigt affald benyttes storskraldordningen og containere og restaffaldsbeholder ved indkørslen.

Husk at holde kompostpladsen pæn og rydde op efter dig selv.

 

 

 

Undermenu

« forrige  |   top  |   næste »

Powered by CMSimple
Template by CMSimple modified by djurhuusweb.dk
Login